Referat fra Årsmøde mm 20.10.18

 
 

Tryk på billedet for større format

 

Så nåede vi årets fest i Vejle, og dagen blev nøjagtig lige så festlig, som det var meningen!

Hele 39 havde da også valgt at deltage i løjerne.

 

Kjeld havde sørget for godt øl til både møde og mad, så fra starten var deltagerne godt rustet til den formelle del.

 

Laurids tog imod opfordringen til at dirigere forsamlingen sikkert igennem igen i år, og så aflagde Astrid formandsberetning, som kort kunne sammenfattes i, at vi gør det rigtig godt i Vejle med masser af spændende arrangementer og et let stigende medlemstal.

 

Derefter var der valg, og da hele bestyrelsen havde lyst til at tage endnu en tørn, kom bestyrelsen til at se ud som forrige år: 

Lokalformand Astrid Olufsen

Lokalnæstformand Klaus Kristensen

Jesper Gjørret Nielsen

Jørgen L. Poulsen

Kjeld Jensen (Regionsformand)

Laurids Bloch Jensen (Regionsmedlem)

Michael Barrett Andersen

Peter Kristensen

 

Som noget nyt skulle lokalafdelingen vælge et bryggeri, som vi ville indstille til Årets Danske Bryggeri 2018.

En længere række bryggerier blev foreslået, og derefter blev der stemt, hvilket betød, at Vejle endte med at indstille Bøgedal Bryghus.

 

 

Da den formelle del så var vel overstået, kunne vi byde Jonas fra Syndikatet og hans kæreste Henriette velkommen.

Forventningerne var store, og Jonas skuffede ikke.

Godt øl med personlighed blev præsenteret med holdning, humor og underholdende historier.

Lige den opskrift som fungerer aller bedst i Vejle.

 

Midt i smagningen var der spisepause, og Jørgen havde lavet lækkert mørbradgryde, som der blev taget godt fra af.

Derefter amerikansk lotteri med fine præmier fra flere af vores samarbejdspartnere i byen - tak for deres bidrag til dette.

 

Da Jonas og Henriette gik på banen igen, passede det fint med øllene til den kage, som Astrid havde lavet til dessert.

Enkelte deltagere havde dog i deres begejstring for maden glemt at levne plads til kagen, men andre kunne til gengæld hjælpe med at sætte også deres portion til livs.

 

 

En rigtig dejlig dag som efter fælles oprydning blev afsluttet med social hygge på Arresten.

Som altid sørgede mange hjælpende hænder for, at også bestyrelsen kunne nå med og deltage i denne del.

 

 

De smagte øl: 

Vinderen - Præmiepilsner 5%

Komponisten - Klassisk Amber Ale 5,5%

Konsulenten - Moderne Brown Ale 5,5%

Havfruen - Ocean Pale Ale 6,0%

Agenten - IPA Ekstra 7,5%

Psykopaten - Sindsyg IPA 5,8%

Direktøren - Stærk Mørk Ale 8,5%

Baristaen - Cappuccino Stout 8,0%

Festaben - Imperial Rum Stout 10,0%

Overhovedet 2017 - Mørk Quadrupel 10,2%

Skovnissen - Ny Juleøl m/tyttebær 8,0%