Brew42 v/Jacob Fink lørdag den 23.02.19

Klik på billedet for større format



Så er det igen tid til godt øl og hygge.

Vi holder tråden lidt fra årets første smagning og kan glæde os til besøg af Brew42 v/Jacob Fink.

 

Dato og tid er lørdag den 23. februar kl. 13-16 - stedet Bridgeklubben, Skovgade 15B, Vejle - prisen kr. 275,-

Sidste tilmelding er søndag den 17. februar og sker her

Men skynd jer at melde jer til denne spændende oplevelse! 

 

Lidt om Jacob Fink: 

Brew42 er hans deltidsprojekt, hvor han som selvlært øl- og bryg-entusiast efter flere års tilløb i 2017 har etableret et "rigtigt" kommercielt nano-bryggeri ved Lisbjerg i Aarhus N. 

Han ønsker med Brew42 at give lokale bryg-entusiaster en platform hvor de kan få sparring og teste deres kreative øl-idéer i en kommerciel, men stadig overskuelig skala.

Helt uden at skulle tænke på fødevaregodkendelser, sporbarhed, punktafgifter, momsregistrering eller det kafkaske og anakronistiske danske pant-system. 

Jacob er uddannet og certificeret som øldommer, og har herfra en fornuftig øl- og brygfaglig bagage. 

Han har gennem mange års virke som aktiv i Foreningen Danske Øldommere og som event-ansvarlig for Danmarksmesterskaberne i Håndbryg mødt rigtig mange af de stedse flere dygtige og ambitiøse danske bryg-entusiaster, og håber at bidrage til at endnu flere af deres øl kommer ud til et endnu bredere publikum.

 

Lidt om Brew42: 

Brew42 er en hobbyvirksomhed der kun brygger ca. 400 liter øl ad gangen, som alle håndtappes. 

Alle øl er enkeltproduktioner, dvs. der er ingen "faste øl" i sortimentet. 

Brew42 drives af Jacob Fink, som er certificeret øldommer og vil guide os i hvordan man bedst smager på øl, ligesom øldommerene gør det i konkurrencer. 

Brew42 brygger, udover egne unika-produktioner, også mange kontraktbryg til håndbryggere, virksomheder og events. Jacob har lovet at tage lidt eksempler med på disse, og fortælle lidt om processen omkring kontraktbryg. 

Der vil efter smagningen være mulighed for at købe eventuelle favoritter med hjem til rabatpris.

 

Og selvfølgelig bliver der også lidt fast føde til at følges med øllene. 

 

Pris: kr. 275,-

Sted: Bridgeklubben, Skovgade 15B, Vejle

Tilmelding: sidste frist er søndag den 17. februar - men gerne før - og sker via hjemmesiden klik her

Betaling: skal ske samtidig på konto 1551-11020127

Husk altid navn samt dato for arrangement ved indbetaling. 

 

Arrangementet er naturligvis åbent for alle medlemmer, men er du ikke medlem så kontakt lokalformand Astrid Olufsen enten på mail eller tlf.: astrid.olufsen(at)remove-this.ale.dk eller 51 89 54 00

 

For yderligere information:

 

lokalformand Astrid Olufsen

astrid.olufsen(at)remove-this.ale.dk

51 89 54 00

 

*** *** *** *** *** *** *** *** ***

 

Kommende arrangementer: 

 

lørdag 9/3: Øluniverset i Bygningen (åbent for alle) 

lørdag 23/3: Generalforsamling Odense 

lørdag 13/4: Polsk øl fra Nikasira v/John Schmidt + mad v/Jørgen L. Poulsen 

lørdag 11/5: Pubcrawl og spisning i Århus v/Peter Kristensen (åbent for alle) 

to.-lø. 23-25/5: Ølfestival i København (åbent for alle) 

lørdag 15/6: NEIPA smagning v/Michael Barrett Andersen 

lørdag 10/8: Picnic: Ølsmagning + mad v/Ølsted Bryglaug 

lørdag 7/9: Øllets Dag på Søndertorv (åbent for alle) 

lørdag 28/9: Ølsmagning - nærmere info følger 

lørdag 19/10: Årsmøde/Det Lille Bryggeri v/René Hansen og meget mere! 

lørdag 23/11: Juleølssmagning v/Klaus Rehkopff + ribbenstegssandwich v/Michael Barrett Andersen

lørdag 14/12: Julehygge/pubmøde: æbleskiver og juleøl nærmere info følger (åbent for alle)