Indbydelse fra DØE Fredericia

 

 

Kære lokalafdelinger

Hermed en invitation til vores Håndbryg-festival i Fredericia for alle jeres medlemmer.

Håber i synes om tiltaget, og vil dele denne invitation.

Vi har stadig åbne Wild-cards for både Middelfart og Kolding, så kender i nogle håndbryggere som kunne være interesseret i at deltage med håndbryg på Lille Øllets Dag, må i gerne hjælpe med at skabe kontakt.

 

Lille Øllets Dag - Håndbryg-festival i Fredericia.

Lokalafdelingen i Fredericia afholder hvert år deres egen lille håndbrygfestival - ”Lille Øllets Dag” som hvert år afvikles på den anden lørdag i juni, for medlemmer under DØE Fredericia.

 

I år vil vi gerne give medlemmerne fra vores nabo lokalafdelinger muligheden for at besøge Lille Øllets Dag, og vi har derfor sat 10 gæstebilletter til salg pr. lokalafdeling ( efter først-til-mølle princippet ).

Lokale håndbryggere har hver deres lille stand, (nogen mere primitive end andre), hvor medlemmer fra Fredericia, samt gæster fra Middelfart, Kolding og Vejle kan bytte øl-poletter til smagsprøver.

Stemningen er altid hyggelig og munter ( til tider også lidt løssluppen ), og de godt 100 besøgende som hvert år kigger forbi, kan ud over det spændende håndbryg, også nyde live musik fra vores have-orkester Harpin’ Wolf and The Black Sheep.

 

Over middag har vores hygge-have-kok Søren tilberedt ingredienserne til en Byg-selv Pulled Pork burger, som man selv kan bygge for en madbillet.

Sidste år var der hele 35 forskellige håndbryg at smage på som spændte bredt, lige fra en let og frisk sommerøl under 5%, til en voldsom Triple IPA på 13,6%.

Man kan se billeder og læse et referat fra sidste års Lille Øllets Dag HER

I skrivende stund har følgende håndbrygger booket en stand i haven: Hype Brewing, Bach Bryg, Brygværkstedet, Ousens Håndbryg, Pink Stripe Brewing, By Fuel, Fæstningsbryggeriet, Lillebælt Bryghus, og Håndbryggeriet Nordstjernen.

Vi har i år også valgt at udvide antallet af håndbrygger, og har således givet nogle Homebrew-Wildcards til håndbrygger i vores nabo byer, hvor de første er Peter Lorenze, samt Torben og Benny alle tre fra Vejle.

Sammen med smagsglasset bliver der udleveret en stemmeseddel, hvor medlemmerne kan notere deres favorit håndbryg, og inden dagen er omme, udnævnes Årets Håndbrygget Øl 2019.  

 

Gæstebilletten koster 150,- og indeholder et smagsglas-sæt med 10 Øl-poletter, stemmeseddel, samt en madbillet, og yderligere Øl-poletter kan købes i havebaren.

I år bliver det således lørdag d. 8 juni, og håndbrygfestivalen foregår som sædvanligt i haven hos Pia og Tex på Kampmannsvej 20B.

Medlemmer kan købe en gæstbillet ved at skrive til næstformanden senest d. 1 juni robert.markussen(at)remove-this.ale.dk, som vil informere om betalingsmetode og bekræfte tilmeldingen.

På selve dagen kan man indløse sit gæstebillet-sæt i have baren, mod fremvisning af gyldigt DØE medlemskort.

 

Vi ser frem til denne fantastiske dag, og håber at medlemmer fra vores nabo afdelinger er nysgerrig, og har lyst til at tage turen til Fredericia. 

 

Højt håndbryg skum ….

 

Dato: Lørdag d. 8 juni

Tid: kl. 10.00 – 17.00

Sted: Kampmannsvej 20B, Sanddal, Fredericia

Pris: 150,-

Deadline: Lørdag d. 1 juni  

 

Højt skum ....

Robert Markussen

Lokalnæstformand DØE Fredericia

Mobil: 40303222