Invitation fra DØE Horsens: Berthelsen og Mathews 28/3 2020

Berthelsen & Mathews den 28/3 14-17 Dui Huset Kildegade 27B

Rygtet er begyndt at sprede sig. Og det taler sandt. Legenderne kommer til Horsens og vi vil gerne dele det med jer.

Jamen hvordan? det er jo et scoop ! Hvem og hvorledes er de blevet overtalt?

Lad os skrue tiden tilbage til sidste års Generalforsamling i DØE.

Carsten og Torben havde lige været på scenen og leveret et spektakulært show. Selv Treo ville have følt sig underholdt og beriget!

I en hurtig bevægelse, nærmest uset, mellem stolerækkerne fløj vores egen Lars Amby som en skygge op til øllets legender.

Sekunder efter blev der placeret et opkald til lokalafdelingens formand. En exalteret Amby nærmest fremstammer. "Jeg har gjort et scoop, jeg har sikret Berthelsen og Mathews til næste år. Jeg sagde ja med et samme. Håber det er ok"

Nu har formanden aldrig været kendt for at tage arbejde fra folk der gerne vil lave noget. Så initiativet blev naturligvis bifaldt.

Derfor er det nu realitet. Rygtet alene får ølentusiaster til at bestorme mailbokse og telefoner.

HVORNÅR ER DET???, HVORDAN MELDER JEG TIL???, JEG VIL MED TAG ALLE MINE PENGE!!!

Men ro på. Det er jo nærmest basører der skal slippes for sådan en oplevelse.

Sølle 250kr skal der slippes for årets arrangement. Til gengæld er der kun 100 pladser til denne episke aften. Så skynd dig at melde til på https://doodle.com/poll/2hkgw4fhnr7p6ckd 


Husk navn og medlemsnummer ved tilmelding. F.eks "12589 Carsten Matthews"


Da der er rift om billetterne er tilmeldinger BINDENDE.

OBS! Flere lokalafdelinger er blevet lovet mulighed for at deltage. Derfor kommer denne invitation ikke kun ud til lokalafdeling Horsens.

Bestyrelsen vil være til stede i DUI Huset fra kl 13.00


Der vil også denne dag være lotteri om udvalgte numre fra overskudslageret.

Vi glæder os til at se jer alle sammen

Bestyrelsen.