VIGTIGT - årsmøde den 17/10 2020 UDSAT

 

Kære lokalmedlemmer.

 

En enig lokalbestyrelse har truffet den svære beslutning - at med det høje og meget svingende smittetal samt alle de aktuelle ekstra Covid-19 restriktionerne - mener vi ikke, at det vil være forsvarligt at samles lige nu.

Et stadigt faldende fremmøde til fredagsøl antyder også, at mange lokalmedlemmer deler den bekymring.

Årsmødet og den ledsagende smagning med Holbæk Bryghus planlagt til den 17/10 udsættes derfor til det nye år.

 

Årsmødet plejer i Vejle at være årets fest med meget stor deltagelse, og det har derfor været en trist beslutning, at vi nu har valgt at udsætte det og den tilhørende smagning.

Landsbestyrelsen har netop på baggrund af Covid-19 åbnet op for, at de lokale årsmøder må udsættes til januar/februar 2021.

Vejles lokalbestyrelse satser umiddelbart på en ny dato i februar  ud fra den betragtning, at tiden forhåbentlig arbejder for os i forhold til både Covid-19 og deraf følgende restriktioner.

 

På nær Bo Nielsen, som har trukket sig af helbredsmæssige årsager, er hele lokalbestyrelsen villig til genvalg, og i praksis vil det derfor betyde, at den nuværende lokalbestyrelse blot fortsætter frem til det udsatte årsmøde.

Vi håber naturligvis, at I er helt trygge og tilfredse med dette, men for god ordens skyld skal vi dog gøre opmærksom på, at vedtægternes § 13, stk. 9 og § 14, stk. 9 giver 10 % af medlemmerne ret til at kræve et ekstraordinært årsmøde afholdt med en måneds varsel.

 

Vedtægterne giver også alle lokalmedlemmer ret til at deltage i og stemme på det lokale årsmøde, og denne ret må ikke begrænses hverken af max. antal deltagere eller krav om forhåndstilmelding.

Der må kun stilles krav om forhåndstilmelding og sættes max. antal på den evt. ledsagende smagning/spisning.

 

Lokalbestyrelsen må derimod gerne bede om en uforpligtende forhåndstilkendegivelse for at kunne planlægge lokaleforhold i forhold til forventet antal og Covid-19 restriktioner.

Og det er planen, at når vi har den nye dato for årsmødet på plads, så I kan forholde jer til den, vil vi netop bede om dette via en doodle for at kunne arbejde videre med lokaleforhold.

 

 

En enig lokalbestyrelse har også besluttet, at vi indtil videre ser tiden an i forhold til den planlagte juleølssmagning den 21/11.

 

 

lokalformand Astrid Olufsen

astrid.olufsen@remove-this.ale.dk

51 89 54 00

 

*** *** *** *** *** *** *** *** ***

 

Kommende arrangementer: 

 

lørdag 21/11: Juleøl - One Pint v/Henrik Kirkegaard og Smørrebrød v/Jesper Gjørret Nielsen

lørdag 12/12: Julehygge/pubmøde: æbleskiver og juleøl nærmere info følger (åbent for alle)

 

*** *** *** *** *** *** *** *** ***

 

Lokale rabataftaler:

 

1401 - food & friends: For medlemmer af Danske Ølentusiaster: Mod forevisning af gyldigt medlemskort inden bestilling gives 10% på øl. 

Bar megalounge i Torvehallerne: For medlemmer af Danske Ølentusiaster: Mod forevisning af gyldigt medlemskort inden bestilling gives 10% på øl. 

Cozy Crêperie & Coffeeshop: For medlemmer af Danske Ølentusiaster: Mod forevisning af gyldigt medlemskort inden bestilling gives 10% på øl. 

Fri Bryg: For medlemmer af Danske Ølentusiaster: Mod forevisning af gyldigt medlemskort inden bestilling gives gratis lån af fadølsanlæg ved køb af fadøl i bryghuset. 

Havnens Vin og Tobakhus: For medlemmer af Danske Ølentusiaster: Mod forevisning af gyldigt medlemskort inden bestilling gives der 5% rabat og gælder ved køb af øl til normalpriser. Der ydes ikke rabat på tilbudsvarer. 

Osteriet Vejle: For medlemmer af Danske Ølentusiaster: Mod forevisning af gyldigt medlemskort inden bestilling gives 10% på øl. 

Restaurant Vedelsborg: For medlemmer af Danske Ølentusiaster: Mod oplysning ved bordbestilling og senere forevisning af gyldigt medlemskort gives 10% på regningen. 

SMAGdansk Vejle: For medlemmer af Danske Ølentusiaster: Mod forevisning af gyldigt medlemskort inden bestilling gives 20% på øl. 

The Cat & Barrel: For medlemmer af Danske Ølentusiaster: Mod forevisning af gyldigt medlemskort inden bestilling gives 10% på øl. 

Vinoble Vejle: For medlemmer af Danske Ølentusiaster: Mod forevisning af gyldigt medlemskort inden bestilling gives der 10% rabat på øl. Dog ikke på nedsatte varer. 

Ølhandleren Give: For medlemmer af Danske Ølentusiaster: Mod forevisning af gyldigt medlemskort inden bestilling gives der 10% rabat ved køb af øl. Rabatten gælder kun i deres fysiske butik, ikke på deres internetbutik.