På det første i rækken af medlemsmøder bliver lørdag den 20 januar kl 19, hvor vi får besøg af PhenomenAle fra Nørrebro.
Nano-bryggeriet stiftede vi første gang bekendtskab med til Køge Øldag, hvor vi blev fanget af det sjove navn og deres flotte etiketter. Øllet de brygger er i den moderne og humlede ende af skalaen og kvaliteten er virkelig høj. Men grundet deres lille størrelse, og at de ikke har været i gang så længe, har de kun to forskellige øl med.
For at det ikke skal blive alt for kort en smagning, har vi fået vores medlem Morten Precht til at tage fire forskellige af hans håndbryg med. Morten har efterhånden håndbrygget i en del år, og det jeg har haft mulighed for at smage af hans øl, har været virkeligt lækkert. Så det kan i godt glæde jer til.
PhenomenAle tager ekstra øl med, så der bliver mulighed for at købe lidt med hjem - så husk kontanter.
Smagningen starter som sagt kl 19, men hvis man har lyst til at spise med er det kl 18.
Smagning: 150 kr
Mad: 80 kr
I alt for mad og smagning: 230 kr
Tilmelding og betaling kan ske via MobilePay til Keith på 26 21 91 25,
eller kontooverførsel: 6140 4094155.
Husk at skrive hvilket medlemsmøde, det drejer sig om.
Tilmelding kan også ske på mail til Keith.duddles(at)ale.dk, hvis du betaler kontant på dagen.
Seneste tilmelding er fire dage før, dvs. tirsdag den 16. januar.