Nyhedsbrev Juni 2018
Lokalafdeling Vordingborg

Kære medlem,

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

  • Siden sidst:

    • Fransk Forår i Præstø
    • Ølfestival

  • Kommende arrangementer:

    • Juni-smagning med Juels Bryghus
    • August smagning hos Ugledige Gaardbryg
    • Køge Øldag

Siden sidst - Fransk Forår

Endnu engang kan vi se tilbage på tre hyggelige markedsdage i Præstø.
Vi kan godt være tilfredse med et overvældende stort antal publikummer som var forbi vores to stand og hørte om håndbryg eller deltog I vores ølsmagning. Vi kan absolut også være tilfredse med vejret, som holdt tørt og solrigt næsten alle tre dage.

Tre dygtige håndbryggere, vores eget medlem, Morten Precht, Næstved afdelingens formand, Poul Erik, som har hjulpet os mange gange, og sidst men ikke mindst Hans Jørgen Hoppe fra Hoppes Garagebryg, bryggede lystigt en dag hver. Hans Jørgen solgte også hans velbryggede øl i patentflasker, som publikum fik lov til at smage på først, og det gik som varmt brød. De frivillige på standene, var så heldige at få nogle flasker at smage af (Whisky Ale; German Weizen; Belgisk Schwarzbier; Sweet Rum Stout) mens de svedte i teltene.

Hans Jørgen var positivt indstillet på at komme igen til næste år, og med hans øl af den kaliber, kan vi ikke andet end glæde os. MEN, vi behøver ikke at vente til Kristi Himmelfart, nej han har lovet at komme I november, nærmere betegnet den 20. for at holde en ølsmagning, så sæt KRYDS i kalenderen MED DET SAMME!!!!

Til blindølsmagningen deltog der 260 folk, som er over 70 mere end sidste år, og aldrig har der været så meget interesse. Alt øl og alle plastikglas blev sponsoreret af Meny I Præstø, præmier af Tapavino (nye øl fra deres sortiment), Hoppes Garagebryg og Krenkerup bryggeri. Brewify sponsorerede øl til de frivillige.

Vi uddelte næsten en hel kasse af gratis medlemsblade og en hel masse foldere om ølfestivalen i Lokomotivværkstedet, som jeg er helt sikker på er årsagen til den velbesøgte festival, med udsolgte billetter købt i forsalg.

Vi tegnede 19 nye medlemmer med bl.a. mindst tre husstandsmedlemsskaber.

Der var desværre kun to bryggerier, som havde en stand på markedet til trods for, at vi havde kontakt til omkring 16. Det var Krenkerup og Brewify, som begge rapporterede om vellykkede dage. Brewify stiftede vi bekendtskab med på Køge øldag sidste år, og de havde en hel del forskellige velbryggede øl med. De vil også deltage til næste år.

Så generelt et vellykket marked, og der skal lyde en kæmpe TAK til alle sponsorer og de få frivillige, som ydede en kæmpe indsats. Men da der var så få frivillige, er det ikke sikkert at vores deltagelse på markedet bliver lige så aktiv næste år.

Siden sidst - Ølfestival

Undertegnede var med to dage sammen med webmaster for at smage på en lille del af de ialt 1200 øl, som de mange udstillere præsenterede. I år var der ikke en trykt ølguide, som blev uddelt ved dørene, men et lille hæfte med korte beskrivelser af standende og et oversigtskort. Dog var der en elektronisk guide som kunne tilgås fra telefonen. For dem der er nysgerrige kan den stadig tjekkes ud HER.

Der var en del sur øl - eller sours - denne gang og undertegnede smagte følgende spændende eksemplarer:

  • Ugly Duck: Nothing But trouble Fadlagret Sherry version

  • Ugly Duck: Ginger Sour

  • Ugly Duck: Hindbær

  • Dry and Bitter: Mangalore

  • Dry and Bitter: Raspvery

  • Dry and Bitter: Guavalanche

  • Herslev Bryghus: Syrlig Vildskab Mark Blend Fadlagret 2016

  • Herslev Bryghus: Mark Kirsebær Fadlagret 2016

  • Hoppe Beer: Brombær Sour

  • Hoppe Beer: Lacto Love

  • Heretic: Lemon Snippets

  • Lagunitas: Dark Swan Sour Ale

Juni-smagning med Juels Bryghus

Denne aften er det øl fra Juels Bryghus i Søllested på Lolland, vi skal smage på.
Mere info på deres Facebook side: https://www.facebook.com/juelsbrygisoellested/

Arrangementet kommer til at foregå som sædvanligt. Inden smagningen vil der være mulighed for at få et varmt måltid mad. Derefter vil der være foredrag og ølsmagning.

Smagningen afholdes denne aften i baglokalet til Bio Bernhard. Der er adgang fra bagsiden fra Svend Gønges Torv.

Smagningen starter klokken 19., men har du lyst til at spise med, er det kl. 18.

Pris:
- smagning og foredrag: 160 kr.
- smagning, foredrag og mad: 250 kr

Bindende tilmelding og betaling senest søndag d. 17.06.
(Vi ved godt, at vi er sent ude).

Se procedure for tilmelding og betaling i højre spalte.
 

August-smagning hos Ugledige Gaardbryg

I juli måned holder vi i lokalafdelingen "sommerferie" og der er derfor ingen arrangementer.

Men i august er vi igang igen!

Denne gang skal vi besøge Ugledige Gaardbryg i - ja du gættede rigtigt - Ugledige.

Det kommer til at foregå tirsdag d. 21. august.

Arrangementet er endnu ikke færdig-planlagt, men forvent den sædvanlige procedure mht. tilmelding og betaling.

Sidste frist for tilmelding bliver temmelig sikkert lørdag d. 18. august. 

Mere info, når vi nærmer os.



Køge Øldag

Lokalafdeling Køge plejer at stable et rigtigt flot arrangement på benene, med en masse spændende bryggerier, som står klar til at udskænke smagsprøver i lange baner. Og vejret viser sig næsten altid fra sin bedste side.

Det vil vi selvfølgelig ikke gå glip af, og derfor vil vi igen år tage en tur til Køge Øldag, som i år finder sted lørdag d. 25. august fra 11-21.

Billetter kan allerede nu købes HER.

Link til Køge Øldag's hjemmeside

Mere info, når vi nærmer os.

 

 

 
Datoer 2018

20/06 - Medlemsmøde - Smagning m. Juels bryghus - Præstø

21/08 - Medlemsmøde - Smagning hos Ugledige Gaardbryg

25/08 - Køge Øldag

01/09 - Ølletsdag

15/09 - Medlemsmøde - Smagning m. Badluck Brewing - Vordingborg 

02/10 - Ølsmagning i Meny - Præstø

05/10 - Ølsmagning i Small's Ølklub - Vordingborg

23/10 - Årsmøde - Smagning m. Krenkerup - Præstø

20/11 - Medlemsmøde - Smagning m. Hoppes Garagebryg - Præstø

08/12 - Juleøludskænkning

14/12 - Julefrokost

 

Med forbehold for ændringer. 

Link til side med arrangementer.
 

Tilmelding og betaling

Man kan tilmelde sig vores arrangementer via MobilePay eller ved at indbetale på konto
Reg. 6140 Konto. 4094155

Ved indbetaling bliver man med det samme tilmeldt. Man får altså kun besked, hvis der er et eller andet galt.
Indbetaleren skal huske at oplyse medlemsnummer og navn, samt hvilket arrangement, det drejer sig om.
Hvis du har spørgsmål, så ring eller skriv til formand Keith Duddles.
Mail: Keith.duddles(at)ale.dk

Facebook

Du har også mulighed for at følge med på vores facebook side.

Klik her og du kommer ind på siden, hvor du så kan "synes godt om" siden, for at få nyheder og opdateringer.

  

Untappd

Flere af vores medlemmer er begyndt at bruge appen Untappd.

Find appen i enten Appstore eller Google Play.

 

 

Hjemmeside

Husk at alt nyt, der sker i lokalafdelingen kommer på hjemmesiden.

Så hold øje med: www.ale.dk/vordingborg/