Nyhedsbrev Maj 2018
Lokalafdeling Vordingborg

Kære medlem,

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Siden sidst - Aflyst medlemsmøde med Røde Port

Endnu engang har vi være nødt til at aflyse et medlemsmøde!

Denne gang var det april-smagningen med Røde Port, som på grund af for få tilmeldinger (rettere sagt ingen) måtte lade livet.

Så her kommer den lille opsang igen:
For at DØE Vordingborg kan blive en stærk lokalafdeling, med spændende månedlige arrangementer, samt have mulighed for at udvikle og forny os, kræver det en bred opbakning fra vores medlemmer.

Lokalafdelingerne modtager ingen økonomisk støtte til vores aktiviteter fra medlemskontingentet, dermed er alle vores arrangementer 100% båret af tilmeldingsgebyret. Derfor håber vi, at i vil støtte op om vores månedlige arrangementer, og vi glæder os til at se mange af jer til det næste i rækken.

Vi forsøger at finde en anden dato til smagningen, så vi ikke skal gå helt glip af muligheden for at smage på det gode øl fra Røde Port. Det kan være at det bliver et fælles arrangement med lokalafdeling Næstved, da de også er interesserede i af få Røde Port på besøg. På denne måde er vi også sikret et højt nok deltagerantal.

Fransk Forår

Så er der kun 10 dage til at der igen er Fransk Forår i Præstø, hvor DØE Vordingborg selvfølgelig som altid vil være tilstede. 

Det sker i dagene 11. - 13. maj.

Vi vil, som vi har haft de sidste par år, have to stande.
På den ene stand, vil vi afholde en blindølsmagning, hvor der vil være flere ølpræmier på højkant.

På den anden stand vil der være tre dygtige håndbryggere - både fra egne rækker og fra Hoppe Garagebryg fra Nordvest Sjælland - som på skift i løbet af de tre dage vil brygge øl.  
Der vil her være mulighed for at se, dufte og spørge ind til den spændende process, som ølbrygning er.

Derudover vil bryggerierne Krenkerup og Brewify have boder på markedet, og vil sælge og udskænke smagsprøver af deres udvalg af øl.

Medhjælpere kan man aldrig få for mange af - specielt ikke til et marked som Fransk Forår.
Derfor vil det være til stor hjælp, hvis der er nogle friske folk, der kunne have lyst til at give en hånd med. 

Bestyrelsen er godt i gang med planlægningen, og formanden vil gerne lave et vagtskema for folk, der vil hjælpe til med bl.a. blindølsmagning (hæld øl op i glas og giv det til publikum), hjælpe håndbryggerne og fortælle om foreningen (altsammen med erfarne ølentusiaster).

Hvornår kan du hjælpe? Et par timer / en dag / flere dage?
To-tre timer (eller mindre) en af dagene er helt fint - lidt er bedre end ingenting. Vi forventer med andre ord ikke, at du bruger alle tre dage på markedet. 

Der vil være øl, mad og en DØE t-shirt til alle frivillige hjælpere.

Som noget nyt forsøger vi os nu med et skema med de mulige vagter, som man kan påtage sig på vores to stande i løbet af de tre dage. Det har vi gjort både for at gøre det lettere for os som planlæggere af vores deltagelse på markedet, og for at gøre det lettere for jer medhjælpere at danne jer et overblik over, hvad vi søger hjælp til, og på hvilke dage. 

Jo flere hjælpere jo sjovere får vi det. Det er bedre at være for mange end for få. Hvis vi er lidt flere end der egentligt er behov for, er det meget nemmere at indlægge pauser, så dem der hjælper til også har mulighed for at komme rundt og nyde markedet.

Hvis du har lyst til at være med, så udfyld skemaet og send det til Keith Duddles på keith.duddles@ale.dk. Hvis du har problemer med at udfylde skemaet kan du også ringe til ham med dine ønsker eller skrive dem ned og sende dem på normal vis via mail.

Link til vagtskema

 

Vores deltagelse på markedet sker i samarbejde med Fransk Forår.

 

 

 

 
Datoer 2018

11/05 - 13/05 - Fransk Forår i Præstø

31/05 - 02/06 - Ølfestival i København

20/06 - Medlemsmøde - Smagning m. Juels bryghus - Stege

21/08 - Medlemsmøde - Smagning m. Ugledige Gaardbryg - Præstø

25/08 - Køge Øldag

01/09 - Ølletsdag

15/09 - Medlemsmøde - Smagning m. Badluck Brewing - Vordingborg 

02/10 - Ølsmagning i Meny - Præstø

05/10 - Ølsmagning i Small's Ølklub - Vordingborg

23/10 - Årsmøde - Smagning m. Krenkerup - Stege

08/12 - Juleøludskænkning

14/12 - Julefrokost

 

Med forbehold for ændringer. 

Link til side med arrangementer.
 

Facebook

Du har også mulighed for at følge med på vores facebook side.

Klik her og du kommer ind på siden, hvor du så kan "synes godt om" siden, for at få nyheder og opdateringer.

  

Untappd

Flere af vores medlemmer er begyndt at bruge appen Untappd.

Find appen i enten Appstore eller Google Play.

I appen kan du søge efter og tilmelde dig gruppen DØE Vordingborg.

Hjemmeside

Husk at alt nyt, der sker i lokalafdelingen kommer på hjemmesiden.

Så hold øje med: www.ale.dk/vordingborg/