Reminder
Lokalafdeling Vordingborg

Kære medlem,

I denne reminder kan du læse:

  • August smagning hos Ugledige Gaardbryg
  • Håndbrygger til Rock på Kasernen
  • Foredrag om 'Smagen af øl'
  • Hornbeer 'finale-ølsmagning'

Husk at tilmelde dig august-smagningen hos Ugledige Gaardbryg

Sidste frist for tilmelding er mandag d. 20. august.

Denne aften skal vi besøge Ugledige Gaardbryg.

Arrangementet kommer til at foregå som sædvanligt, bortset fra, at vi denne aften afholder smagningen på bryggeriet.

Inden smagningen vil der være mulighed for at få et varmt måltid mad. Derefter vil der være foredrag og ølsmagning.

Vi skal smage på 5 forskellige øl. Til maden vil der være en udvalgt fadøl, som er med i prisen. 

Smagningen starter klokken 19., men har du lyst til at spise med, er det kl. 18.

 

Tid: kl. 19

Sted: Ugledige Gaardbryg, Ugledigevej 3, 4720 Præstø


Pris:

- Smagning: 160 kr

- Mad: 90 kr

- Både mad og smagning: 250 kr


For tilmelding, se 'tilmelding og betaling' i højre spalte.
Hvis du vil betale via MobilePay, kan du også klikke HER.

 

Håndbryggere til Rock på Kasernen hos Kongebryg

Niels Kiens fra Kongebryg har efterlyst en (eller flere) håndbryggere til deres 'Rock på kasernen' event på Kongebryg i Næstved.

Han har spurgt formanden, om der er nogle af jer medlemmer, der selv brygger, som har lyst til at brygge denne dag. Det kan også være, at i kender andre håndbryggere, som måske har tid/lyst. 

Rock på Kasernen 3 bliver afholdt lørdag d. 25. august, fra kl 14 til 23.45.

Tag kontakt til formanden, hvis du kender en håndbrygger der kan.


Smagen af øl

Den 25.09. kl. 19 livestreamer Bio Bernhard i Præstø, Biograf Cafeen i Vordingborg og Stege Biograf foredraget ''Smagen af øl'' fra Aarhus Universitet.

Foredragsholderne er brygmestrene Zoran Gojkovic og Erik Lund fra Carlsberg Laboratorium, som vil fortælle om gærens, maltens og humlens roller i ølbrygningen og deres betydning for øltype og smag.

Undervejs i foredraget bliver der serveret smagsprøver på øl. Smagningen koster 30 kr.

Her et link til forestillingen hos Bio Bernhard:
www.bio-bernhard.dk/cinema/movie/18854


Hornbeer 'finale-ølsmagning'

Gunhild og Jørgen Fogh Rasmussen har valgt at sætte Hornbeer til salg.

Det er der mange ølentusiaster der selvfølgelig er kede af, da vi måske så ikke kommer til at smage flere gode øl fra det dejlige bryggeri.

Region Storstrøm har derfor inviteret Gunhild og Jørgen til Næstved til en 'finale-smagning', fredag den 12. oktober 2018.

Det bliver en af de lidt større smagninger, da naboregionerne også bliver inviteret.

Sted og tidspunkt er ikke offentliggjort endnu, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Mere info efterhånden, som det bliver offentliggjort.

 

 

 
Datoer 2018

21/08 - Medlemsmøde - Smagning hos Ugledige Gaardbryg

25/08 - Køge Øldag

01/09 - Ølletsdag

15/09 - Medlemsmøde - Smagning m. Badluck Brewing - Vordingborg

25/09 - Foredrag 'Smagen af øl'

02/10 - Ølsmagning i Meny - Præstø

05/10 - Ølsmagning i Small's Ølklub - Vordingborg

12/10 - Hornbeer 'finale-smagning'

23/10 - Årsmøde - Smagning m. Krenkerup - Præstø

20/11 - Medlemsmøde - Smagning m. Hoppes Garagebryg - Præstø

08/12 - Juleøludskænkning

14/12 - Julefrokost

 

Med forbehold for ændringer. 

Link til side med arrangementer.
 

Tilmelding og betaling

Man kan tilmelde sig vores arrangementer via MobilePay eller ved at indbetale på konto
Reg. 6140 Konto. 4094155

Ved indbetaling bliver man med det samme tilmeldt. Man får altså kun besked, hvis der er noget galt. 
Indbetaleren skal huske at oplyse medlemsnummer og navn, samt hvilket arrangement, det drejer sig om.
Hvis du har spørgsmål, så ring eller skriv til formand Keith Duddles.
Mail: Keith.duddles(at)ale.dk



Facebook

Du har også mulighed for at følge med på vores facebook side.

Klik her og du kommer ind på siden, hvor du så kan "synes godt om" siden, for at få nyheder og opdateringer.

  

Untappd

Flere af vores medlemmer er begyndt at bruge appen Untappd.

Find appen i enten Appstore eller Google Play.

 

 

Hjemmeside

Husk at alt nyt, der sker i lokalafdelingen kommer på hjemmesiden.

Så hold øje med: www.ale.dk/vordingborg/