Ølrevolutionens Pionerer.

Lokalafdeling Esbjergs junimøde 2011.

Lokalafdelingsaktivitetsudvalgets vrantne, gamle mand Poul var kommet i det sentimentale og nostalgiske hjørne og havde overtalt aktivitetsudvalgsmedlemmerne til at arrangere en smagning om Ølrevolutionens Pionerer. De bryggere og bryghuse, der var med på noderne, da øllets guldalder tog sin begyndelse i slutningen af det seneste årtusinde. Okay, det var slet ikke nogen dårlig idé, for øl er jo godt for både ung og gammel, så også vi noget yngre ølentusiaster kunne vel få en god, historisk aften ud af det. Og med alle de nye øl, der hvert år bliver sendt på markedet i dette lille land, går de gode gamle dages øl alt for let i glemmebogen.

 

Aftenens Ølentusiastmenu.

For hele 28 entusiaster var det heller ikke gået i glemmebogen, hvor god mad man får på Dronning Louise.
Denne aftens ret:
Hvidløgsmarineret ribeye steak med bagt bøftomat, tzatziki og steak frites
skuffede da heller ikke vore forventninger på nogen måde. En smuk tallerken, der glædede både øjne og de forventningsfulde smagsløg. Skulle et enkelt medlem af staben på Dronning Louise læse dette referat, må vedkommende meget gerne bringe rosen videre til køkkenet.

 

Anders Kissmeyer.

Efter at et af aktivitetsudvalgsmedlemmerne havde fortalt om hvordan han ved ren og skær hjerneaktivitet havde konstateret at ”de gode gamle dage” begyndte for ca. 10 – 12 år siden for øllets vedkommende, kunne han præsentere den første øl og dermed også den første pioner: Anders Kissmeyer.
Anders arbejdede for Carlsberg som kvalitetschef, og på rejser ude i den store verden og specielt i USA kunne han konstatere at derovre blomstrede de mange småbryggerier med et usædvanligt differentieret øludvalg uden på nogen måde at slække på kvalitetskravene.
Koncernledelsen på Carlsberg troede slet ikke, at en sådan udvikling var sandsynlig i Danmark, så Anders begyndte for sig selv ved at oprette Nørrebro Bryghus, der bryggede nogle fantastiske øl og sammen med de andre ølpionerer beviste, at Anders havde ret.
Da Anders måtte forlade Nørrebro Bryghus fortsatte denne helt centrale personlighed i ølrevolutionen heldigvis som fantombrygger, og får nu brygget øl i Norge, Sverige England, USA, Japan og selvfølgelig i Danmark blandt andet på Fanø, hvor Kissmeyers Pale Ale stammer fra.

 

John Rasmussen – Refsvindinge.

Som 4. generation af et bryggerdynasti var John Rasmussen på forkant af udviklingen da han reintroducerede de ”gode, gamle” overgærede øl. Ale nr. 16 blev kåret som Danmarks bedste øl ved en blindsmagning men kun som nr. 3 i verden, hvad det jo var dybt uretfærdigt. Herhjemme i Danmark har vi jo også for længst glemt hvem, der blev nr. 1 og 2. Som et lille gårdbryggeri med eget maltgøreri lever han fuldt ud op til de gamle danske landbryggeritraditioner, men er også stadigvæk i fuld aktivitet med at brygge nye slags øl. Kultøllen Ale nr. 16 og Mors Stout er vel de mest kendte af hans øl, men vi er da også nogle der har kunnet glæde sig over Refsvindinges skibsøl!
Imidlertid var det en helt ny øl vi denne gang fik lov at smage. Røde Mor. En bitter ale vist opkaldt efter det kugleskøre band, som Troels Trier stod i spidsen for. Men øllet er nu slet ikke så tosset. En værdig minderune for troen på de rødekræfter.

 

Birthe Skands.

Nu kan man jo sige hvad man vil om Carlsberg, men de har leveret nogle fremragende bryggere til ølrevolutionen. Blandt dem er Birthe Skands som siden 2003 har drevet Bryggeriet Skands sammen med husbonden Morten. Ligesom Kissmeyer blev hun straks efter uddannelsen på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole ansat på Carlsberg og efter nogle år i Kina (Asien er jo nu et af de store bryggeriers satsningsområder) blev hun leder af produkt- og udviklingsafdelingen hjemme i København. Men så bestemte hun sig for at produktudvikle selv, og mens man i gamle dage nok udtalte ordet kvindeøl lidt nedladende, så udtales det i dag med respekt og beundring i indviede kredse.
Den vi smagte fra Birthe Skands bryggeri Elmegade IPA var et udtryk for det gode samarbejde, der også var i de år mellem de fremskridsvenlige bryggerier og de ditto værtshuse, i dette tilfælde Ølbaren i Elmegade på Nørrebro. Et naturligt pitstop når man efter besøget på Nørrebro Bryghus langsomt bevæger sig mod banegården via andre pitstops som Charlie´s, Brewpub og Apollo, alle sammen steder som også fortjener at blive nævnt i forbindelse med ølrevolutionen.

 

Niels Rømer - Ørbæk Bryggeri.

Ørbæk Stakitøl

Mens Refsvindinge lige i nærheden klarede sig igennem de svære år i tresserne og halvfjerderne, så måtte det gamle Ørbæk bryggeri fra 1906 lukke for produktionen af hvidt- og stakitøl i 1994. Men kun for allerede i 1996 at blive købt af Niels og Nicolai Rømer, der begyndte en produktion af økologisk saft og sodavand. Men i 2002 trådte de i karakter med deres økologiske Brown Ale efterfulgt af en række andre økologiske øl, hvoraf Fynsk Forår og Blueberry Hill, vel er dem som kommer ølentusiasters først i hu, når talen falder på Ørbæk.
Men Ørbæk brygger også en række øl for Coop og for One Pint, og har således forstået at have fødekæden i orden. Øl skal ikke blot brygges. Det skal også sælges.
Sodavand og var imidlertid ikke nok for Rømer-familien. De har også gang i noget med Whisky og med cider, hvad der vel må siges at være ganske naturligt når man er bosat på Fyn, hvor der let adgang til nogle af de bedste æbler i denne verden.
Det var imidlertid ikke cider, men den gamle middelalderlige drik Bock, vi skulle smage. Bocken som jo stammer fra den gamle hansestad Einbeck og som via nogle munke i Bayern blev inspirationen til de første påskebryg i Danmark i 1905 og 1906 fra henholdsvis Carlsberg og Tuborg.

 

Tore Jørgensen – Herslev Bryghus.

Aftenens fire første bryggere havde allerede vist, at disse forgangsmænd og –kvinder ikke har tænkt sig at  hvile på laurbærrene. Således ikke heller Tore Jørgensen, som sammen med viven Mette Kinnerup i 2004 startede Herslev Bryghus. Som henholdvis svineavler og skolelærer var de blevet trætte af masseproduktion, og ville hellere skabe et kvalitetsprodukt. (Hvis enten landmænd eller skolelærere skulle føle sig pikerede over dette udsagn, så kan jeg kun sige, at jeg er blevet fejlciteret – eller var det en joke? Nej, så hellere misfortolket).
I hvert fald tog de den gamle sentens ”fra mark til bord til sig”, og bruger råvarer fra egen produktion eller kendte leverandører som til eksempel Søren Wiuff fra Lammefjorden, som har leveret asparges til den Aspargesøl. Hvedeøl bliver jo ofte smagssat til eksempel med koriander, appelsinskal timian og nu også med asparges. En skånsom produktion har givet et produkt med en meget fin aroma og smag af denne dejlige forårsgrønsag. En herlig øl, i hvert fald for os som i forvejen holder af asparges.
Á propos laurbær. Hvorfor er der endnu ikke brygget en laurbærøl?
Måske et dumt spørgsmål for Herslev har jo allerede en lang række gode øl til salg – både det faste sortiment, hvor jeg især mindes Four Grain Stout med glæde. Blandt årstidsbryggene er der flere glimrende bock, en Midsommerbryg og deres Stjernebryg, som gerne må indgå i min julekalender.

 

Mogens Fog – Fur Bryghus.

Med ti øl blev det en lang aften, og med Fur Bryghus på den smukke molersø i Limfjorden gik vi i gang med anden halvleg.
Mogens Fog havde erhvervet den nedlagte fabriksbygning fra 1926 og efter mange og lange overvejelser besluttede han sammen med konen at et brygværtshus ville være det helt rigtige – og det var det - også for øen Fur. Det var ikke fordi Fog ville hoppe på trenden med mikrobryggerier, for den kendte han faktisk ikke, men han havde smagt på godt øl blandt andet i Tyskland og Belgien, og mente nok at man også kunne sælge anderleds øl i Danmark.
De første øl fra Fur smagte vi på ølfestivalen i Kolding - var det vist, og de vakte umiddelbar begejstring.
Bryggeren på Fur skabte i 2007 en Steambeer for at markere industrikulturåret.
Ordet steambeer affødte efterfølgende en herlig debat om begrebet steambeer, som vi jo kender fra Anchor´s Steambeer og fra flere tyske dampfbiere. Når jeg nu har ordet helt alene, så er min tese nu, at denne øl hedder steambeer fordi industrikulturen begyndte med opfindelsen af dampmaskinen, og så for at ære de to dampdrevne lokomotiver, som sled sig næsten ihjel med at transportere moler fra minen til afskibningshavnen, og at øllet er en undergæret pilsner. Men rigtig velsmagende og kraftig pilsner. Fur kan fås på mange af de gode københavnske frokostrestauranter og her i Esbjerg er den på fad hos Frk. Hubert.

 

Casper Vorting og Gitte Holmboe – Bøgedal Bryghus.

Al øl damper jo underbrygningen. Men dampmaskiner eller dampmaskinedrevne pumper ses overhovedet ikke på Bøgedal, Casper Vortings fædrene gård, hvor han sammen med hustruen Gitte Holmboe siden 2004 har brygget øl, ikke i store mængder ganske vist – 30.000 75 cl. flasker om året – hvoraf en stor mængde eksporteres til det store øldrikkende udland fra USA, Japan og Australien samt vore nabolande.
Af de minimale mængder der derpå er tilbage i Danmark, var det lykkedes for vor chefølindkøber Kaj-Erik at skaffe 4 flasker af no. 255 på festivalen. Respekt Kaj-Erik.
For ølentusiaster er det jo altid spændende at smage på øl, der skabt så fundamentalistisk efter gamle danske brygtraditioner.  No. 255 er brygget ligesom no. 215 på en gammel bygsort – binderbyg. 150 bygkorn fra den Nordiske Genbank blev af Børge Jensen på Fyn i løbet af 5 år avlet op til så store mængder, at en ølproduktion var mulig efter at byggen var blevet maltet på Fuglebjerggård.
Hele brygprocessen foregår efter de samme originale principper, og det giver os noget rigtig spændende ”godtøl”, men man kan måske indvende, at hvis al dansk ølprodktion foregik på denne måde, ville den danske nation hurtigt få nogle alvorlige dehydreringsproblemer på grund af de små tilførsler af øl til vandingsstederne.

 

William Frank – Grauballe.

På toppen af etiketten af Mørk Mosebryg står:

 

Solen gik ned
Rød og stor.
Engen dampede,
Mosekonen bryggede.

Disse linier fremkalder sammen med smagen af denne mørke, let røgmaltede øl stemningen af kogleriet i den danske sommernat, også selvom man drikker den en kold decembernat.
William Frank havde lige som nogle af de allerede nævnte bryggere en professionel karriere i bryggeribranchen bag sig og konen Else Birk var bromatolog, så de havde de bedste muligheder for at forene gamle tradtioner med ny teknologi, da grundlagde Grauballe Bryghus nær Silkeborg.
Den Mørke Mosebryg blev præsenteret for publikum allerede i 2002 på You`ll Never Walk Alone i Kolding.
Det vandingssted som blev stiftet af Torben Mathews, som i sandhed jo også er en af ølrevolutionens pionerer. Torben har godt nok ikke selv brygget øl, men har så til gengæld skaffet os herlig øl fra bryggerier i hele verden og som her været fødselshjælper for gode bryggere, der også gerne ville sælge deres øl. Godt at få ham nævnt.
William Frank fortsætter med at brygge unikke øl. Man husker Sort Sol, Enebær Stout, Orange Blossom og Peters Jul. Måske husker jeg galt – vi er jo fremme ved den ottende øl, men jeg mindes også navne Dupond og Dupont og Faust.
Flere af Grauballes øl end jeg har kræfter til at remse op, har vundet priser, dog skal det lige nævnes at Orange Blossom og Nørrebryg hører til de 50 øl som Rolf Nielsen og Carsten Berthelsen mener man bør smage, før man dør.

 

Niels Jørn Thomsen – WinterCoat.

Akkurat ligesom Casper Vorting grundlagde Niels Jørn Thomsen sit bryggeri – WinterCoat – på den fædrene gård ved Sabro (ikke at forveksle med Sabroes bryggeri på Fyn hvor John Rasmussens oldefar havde fået sin bryggeruddannelse).
Brygning var ikke ukendt for Niels Jørn. Allerede i 1970´erne var han begyndt at brygge, fordi han boede på Island. Hvis købmændene havde noget øl, kunne de ikke drømme om at sælge det. Men hjemme i Danmark igen fandt han jo ud af at det øl han havde brygget var mere spændende end det han sagtens kunne købe hos de danske købmænd. Så i 2002 (et stort år i ølrevolutionen) begyndte han så småt og det var nok i julen 2003 at et par medlemmer i den lokale ølentusiastforening i Esbjerg hjalp til med at sælge noget Yule Ale, som forsvandt som dug for solen selv her i december.
Et brugt større brygværk indkøbt i England gav mulighed for en større produktion og indtil nu er der kommet 16 forskellige bryg på markedet og lige for tiden (juni 2011) kan en hel del af dem fås hos Aakjærs i Strandbygade.
Vildmoseøl blev brygget fra 2006 og er inspireret af mosens afgrøder med tørverøget malt, porse og rønnebær. Jeg kunne sagtens forestille mig at drikke et par flasker til en vildsvinekølle, som af og til kan fås i butikkerne.

 

Allan Poulsen – Brøckhouse.

Ligesom Casper Vorting var Allan Poulsens udgangspunkt en IT-karriere. Men modsat vore to lokale IT-folk vist nok, var der også en romantisk streng i ham, og en sommeraften, da han sad og drak en øl mens han nød landskabet og fuglesangen, faldt den tanke ham ind: ”Hvorfor kan jeg ikke også nyde øllet?”
Det var spiren til en stor, men desværre kort karriere indenfor bryggeribranchen. Han begyndte at brygge øl i en 40-liters kedel, og da han syntes, at der faktisk gik rigtig godt, købte han et større anlæg, som blev installeret derhjemme.
Det gav mulighed for at præsentere noget øl – Brøckhouse Special- på ølentusiasternes første festival i Remisen i Valby i april 2001 som én af tre mikrobryggere. Siden er der jo sket noget. Det blev en så stor succes for Allan Poulsen, at han sagde jobbet op for at leve drømmen om at blive brygger på heltid ud. Og det gik faktisk godt, der blev bygget nyt bryggeri i Hillerød, og der blev udvidet og brygget godt øl som Epic-serien, Esrum Kloster, Galathea osv.
Men som Tim Stender fra Svaneke bryghus siger: ”At drive bryghus er 10 % ølbrygning men 90 % administration”. Og Allan Poulsen var ikke administrator, han var iværksætter. Han overlod administrationen til andre i 2007 og i 2009 gik bryggeriet konkurs
Navnet Brøckhouse eksisterer stadigvæk. Premium Beer får lavet noget øl i Sverige. Men øllet er ligeså afsjælet som det gamle bryggeri.
Den øl vi fik mulighed at smage var derimod fra det originale bryggeri. Kaj-Erik havde nået at købe dette sidste bryg ”3413”en stout på 13%, -men ikke nået at drikke det hele inden han blev sendt til El Salvador. Og så fik vi lov til at disponere over de sidste 6 flasker til denne smagning. En ædel dåd. Og en værdig afsluning på denne aften som beviste for os at de ”gode, gamle øldage begyndte for 10-12 år siden og varer ved.

Tak til aktivitetsudvalgsmedlemmerne Jørn, Jakob og Poul, som præsenterede de 10 øl og deres ophavsmænd og ikke mindst Kaj-Erik, der skaffede de fleste af aftenens øl frem til os for så selv at blive sendt til Norge af sin arbejdsgiver!

Højt skum
Poul Otto Arent

 

Men nu til noget helt andet.

På juli måneds medlemsmøde vil vi få vor smagsmæssige horisont udvidet, ved at smage på nogle gode eksempler på den drik, som ofte er på hanen på de gode værtshuse, men som vi ofte glemmer fordi der lige er noget nyt spændende øl, der skal smages. Cider. Ikke de sodavandsagtige sukkerbomber som udbydes af jeg ved ikke hvem – men den ægte vare. Og du skal da være så hjertelig velkommen.

 

Aftenens øl.

          1

Kissmeyer Beer:

Kissmeyer Pale Ale.    

6,5%

          2

Refsvindinge Bryghus:  

Røde Mor.

4,6%

          3

Bryggeriet Skands:

Elmegade IPA.

6,4%

          4

Ørbæk Bryggeri:

Bock.

7,8%

          5

Herslev Bryghus:

Aspargesøl.

5.5%

          6

Fur Bryghus:

Steambeer.

7,7%

          7

Bøgedal Bryghus:

No. 255.

5,4%

          8

Grauballe Bryghus:

Mørk Mosebryg.

5,6%

          9

WinterCoat:

Vildmosebryg

5,8%

        10

Brøckhouse:

”3413”

13,0%

Aftenens Konkurrence.

Da vi de i senere måneder har oplevet flere og flere korrekte besvarelser, havde vi udvidet til 4 spørgsmål og så undgået spørgsmål med årstal. Og det hjalp.

De 4 spørgsmål lød således:
1.    Hvad hedder den øl, som gav Grauballe prisen for den bedste bryllupsøl, da Frederik og Mary blev gift i 2004? (Svar: Honeygold)
2.    Hvilken generation af stifteren driver i dag Refsvindinge? (Svar: 4. generation)
3.    Hvor boede Niels Jørgen Thomsen fra Wintercoat, da han begyndte at brygge? (Svar: Island)
4.    Hvad hed grundlæggeren af Svaneke Bryghus? (Svar: Tim Stender)


Kun to havde alle svar korrekte, og vor venlige og dygtige tjener Maria udtrak vinderen Jeanette Nielsen, som nu kan mindes denne herlige aften, når hun drikker en af de 4 øl, som præmien bestod af.

Aftenens Tal.

Entusiaster til spisning: 26
Entusiaster til smagning: 39