Nyheder

Nyhed

Hele 264 modtagere af Dansk Ølmærke 2026

264 ølsteder landet over vil i år løbe med det eftertragtede mærke – er din lokale favorit med?


Del nyhed :

Lokalafdeling København er begyndt deres rundtur blandt hovedstadens gode ølsteder, hvor det første Dansk Ølmærke 2026 blev overrakt til Rallys.

 

Fra nord til syd og øst til vest har Danske Ølentusiasters lokalafdelinger været flittige til at finde gode ølsteder, der er et Dansk Ølmærke værdigt. I år modtager hele 264 et Dansk Ølmærke, som et klart tegn på, at ølkulturen i Danmark blomstrer og breder sig til stadig flere hjørner af landet.

 

Mærket er ikke noget, man bare får. Det er resultatet af grundig vurdering foretaget af dedikerede ølentusiaster i lokalafdelingerne, der besøger og vurderer ølstederne ud fra en række kriterier. Det er med andre ord en anerkendelse, der betyder noget – både for dem der modtager den, og for de gæster, der leder efter en god øloplevelse.

 

For at få tildelt Dansk Ølmærke skal der overordnet være et godt udvalg af øl, der behandles ordentligt og serveres i et godt miljø.

 

Der lægges bl.a. vægt på:

  • Ølstedet anbefales af Lokalafdelingen
  • Et antal lokale/regionale øl og/eller et antal internationale øl
  • God bredde i øltyperne og/eller specielle øltyper som f.eks. cask/trappist/gueuze
  • Brew pub med rimelig bredde og udskiftning af kvalitetsøl
  • Dedikation og tæft for det gode øl
  • Et egentligt og opdateret ølkort
  • Personale med ølviden
  • Øl serveret ved rette temperatur
  • Gæstehaner
  • Udskiftning af øllet f.eks. i forhold til årstiden, lokale nyheder o.l.
  • Øl serveret i korrekte glas
  • Mad og øl
  • Miljøet og de geografiske hensyn

 

Geografiske hensyn betyder, at en særlig øloplevelse også må vurderes ud fra ølstedets beliggenhed og kundegrundlag. Et lille værtshus i en afsidesliggende by kan altså sagtens fortjene mærket på linje med en stor ølbar i en storby – det handler om ambition og kærlighed til det gode øl i den kontekst, stedet befinder sig i.

 

Dansk Ølmærke uddeles hvert andet år, og det er altid en glædelig begivenhed i de lokale ølmiljøer rundt om i landet, når listen over de nye modtagere offentliggøres.

 

Du kan downloade den komplette liste over årets 264 modtagere Dansk Ølmærke 2026.

 

Besøg desuden www.godeølsteder.dk og klik på type, så kan du filtrere efter de steder, der har modtaget et Dansk Ølmærke – og måske opdage dit næste yndlingsølsted.

Dansk Ølmærke
Danske Ølentusiasters ølmærke

Arrangementer

Emne

Gem og luk

Emne

Gem og luk

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater