10. Marts 2026 Stepping Stone
Runee startede med at skænke en lagerøl i plastikglas for at minde om, hvad øl også er. Han fortalte om Stepping Stone, der er startet for at hjælpe flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. En trædesten til at komme i gang her. De startede i det små med det mål at hjælpe en i arbejde indenfor et år. Nu er de tolv i alt hvoraf otte er flygtninge. De bor ikke rigtigt nogen steder. De lejer sig ind på andres brygværk, hvor Runee selv brygger øllet. Det kræver en solid indsats at blive i stand til det. I øjeblikket brygger de to steder og sigter på snart at kunne brygge fire steder for at være så fleksible som muligt. De har åbnet en bar i Kolding, hvor de mener, der er plads til en bar med deres type øl. Runee havde masser af gode råd til håndbryggere og er indstillet på at hjælpe, hvis man kontakter ham om ølteknik. De var rigtigt glade for at blive Årets Bryggeri 2024.
Vi smagte:
Toasty Vienna Lager 4,8%
Thursday Session IPA 4,2%
Indigant Berliner Weisse med ribs 4,2%
Nutcracker Brown ale 5,6%
Black Lotus Black IPA 6,6%
Ambivalent Gose Sour med Hindbær 7%
Yellow Flower Hazy IPA 7%
Stereotype DIPA 8%



