Arrangementer

Listen over alle Danske Ølentusiasters kommende arrangementer finder du her!


Denne side viser lokalforeningens planlagte kommende arrangementer.

Mødedag er den 3. onsdag i måneden og mødestedet er Færgegården - med mindre andet er nævnt!

Deltagelse kun mod forudtilmelding og forudbetaling!

Lokalafdeling Svendborg
Sted:
Færgegården
Færgevej 13 (ved lystbådehavnen)
5700 Svendborg
Kontakt:
Susanne Skjold Iversen
Årsmøde og ølsmagning
21 oktober 2020 - 18:30 til 22:00

Først har vi årsmødet, hvor vi skal mindes året, der gik, og se fremad ved at fastsætte, hvem, der skal være i afdelingens bestyrelse i det næste år. 

Dagsorden for vores årsmøde 2020:

1. Valg af dirigent

2. Beretning om lokalafdelingen

3. Behandling af bestyrelsens forslag om skifte fra §13 afdeling til at blive en §14 afdeling

4. Behandling af andre indkomne forslag

5. Valg af lokalafdelingsformand

6. Valg af lokalafdelingsnæstformand

7. Valg af kasserer såfremt vi skifter til §14. Punktet bortfalder hvis vi forbliver §13.

8. Valg af revisor såfremt vi skifter til §14. Punktet bortfalder hvis vi forbliver §13.

9. Beslutning om antal menige bestyrelsesmedlemmer og evt. valg af bestyrelsesmedlemmer

10. Vores bud på Årets bryggeri

11. Eventuelt.

Bestyrelsen håber, at I vil bakke op om vores forslag om at skifte fra §13 afdeling til §14 afdeling.

Øvrige forslag, som ønskes behandlet på årsmødet, skal fremsendes på mail til vores formand senest torsdag d. 8. oktober 2020.

Hvis du ønsker at stille op til bestyrelsen eller hvis du vil foreslå nogen, må du meget gerne henvende dig til bestyrelsen på forhånd, men det er ikke et krav. Man kan sagtens opstille på selve mødet. Vi ønsker os flere kvinder i bestyrelsen men vi accepterer selvfølgelig alle.

Lige nu er der disse kandidater:

Formand - Susanne Iversen opstiller

Næstformand - ??

Kasserer - Jørgen Bjerrum opstiller

Medlem - Else Lindhard opstiller

Medlem - Flemming Jensen opstiller

Medlem - Søren Caspersen opstiller

 

Covid-19 Situationen

Da vi stadig har Covid-19 tilfælde i Danmark, skal vi naturligvis også overholde myndighedernes anbefalinger. Vi henstiller derfor til, at man overholder følgende regler:

1. Der vil være 1 meter mellem de opstillede stole og det er ikke tilladt, at flytte dem. Deltagere der til daglig bor sammen kan dog godt sidde tættere.

2. Der vil være håndsprit på bordene og ved indgangen. Man skal afspritte når man ankommer.

3. Øllet vil blive skænket, så alle ikke rører ved de samme flasker. Derefter vil flaskerne blive sat på bordene, så man kan kigge på dem. Ønsker man herefter at røre ved flasken, henstiller vi til, at man afspritter hænderne først.

4. Føler man sig syg skal man blive hjemme og hurtigst muligt meddele, at man ikke kommer. Man vil i sådan et tilfælde få pengene tilbage.

Det kan selvfølgelig godt lyde lidt voldsomt, men vi bliver nødt til at tage hensyn og sikre, at alle føler, at det er forsvarligt at deltage.

Så skal vi nok gøre hvad vi kan for, at det bliver en god aften, trods "Corona".

Ølsmagning

Efter årsmødet skal vi smage bestyrelsesmedlemmernes favoritøl

Ølsmagningen koster 120 kr. og man tilmelder sig via https://doesvendborg.nemtilmeld.dk

Deltagelse i årsmødet er gratis.

Vi håber at se mange af jer til årsmødet og denne dejlige ølsmagning.

Seneste tilmelding: Onsdag den 14. oktober kl 18.30 på NemTilmeld (Klik her

Lokalafdeling Svendborg
Sted:
Færgegården
Færgevej 13 (ved lystbådehavnen)
5700 Svendborg
Kontakt:
Susanne Skjold Iversen
Håndbryg
18 november 2020 - 18:30 til 22:00

Vi har inviteret håndbryggere.

Mere info kommer senere.

Tilmelding senest onsdag den 11. november kl 18.30 via NemTilmeld(Klik her).

Vi ses.

Lokalafdeling Svendborg
Sted:
Færgegården
Færgevej 13 (ved lystbådehavnen)
5700 Svendborg
Kontakt:
Susanne Skjold Iversen
Julearrangement 2020
16 december 2020 - 18:30 til 22:00

Afdelingens julemøde.

Vi skal smage på en masse god julebryg.

Undervejs spiser vi passende julemad og afholder et øllotteri om de medbragte ølpakker og andre gaver.

Prisen for julemad og juleøl er denne gang: 120 kr samt en lille indpakket ølgave.

Seneste tilmelding: Lørdag den 12. december kl 18.30 via NemTilmeld(Klik her).

Vi ses.

Tilmelding

Vi bruger billetsystemet Nemtilmeld, hvor man tilmelder og betaler i een arbejdsgang.

Følg linket til "billetsalget" ud for hvert arrangement.

Systemet skal selvfølgelig ikke udelukke nogen fra at deltage i vores arrangementer. Skulle du opleve problemer med Nemtilmeld, så send en mail til vores postkasse, så vi kan finde ud af en løsning.