Nyheder

Nyhed

ÅBEN skal arbejde for de små og mellemstore bryggerier

Philip Hulgaard træder ind i Bryggeriforeningens øverste ledelsesorgan


Del nyhed :

For nylig fik medstifter og administrerende direktør hos ÅBEN, Philip Hulgaard, fodfæste i de øverste lag af en branche domineret af giganter. Philip Hulgaard er blevet konstitueret medlem af Bryggeriforeningens Executive Committee, der er foreningens øverste ledelsesorgan. Her kommer han til at sidde blandt de største aktører inden for danske drikkevarer; den administrerende direktør for Carlsberg Danmark, landecheferne for henholdsvis Royal Unibrew, Coca Cola og Red Bull samt direktørerne for Thisted og Vestfyen.

 

Danske Ølentusiaster mener, at det er godt set af Bryggeriforeningen. Landsformand Niels Torm udtaler: “Vi ser konstitueringen af Philip Hulgaard i Bryggeriforeningens Executive Committee som en anerkendelse af den mangfoldighed og innovation, der tilstrømmer branchen fra landets små og mellemstore bryggerier.”

 

Indtrædelsen i Bryggeriforeningens Executive Committee giver ÅBEN mulighed for at bringe et friskt perspektiv ind i diskussionen om branchens fremtid, fra emballagekrav til politiske reguleringer, som har direkte indflydelse på små og mellemstore bryggerier.

 

Philip Hulgaard skriver på Facebook: “Det er mit håb, at jeg i Executive Committèen kan supplere med et friskt perspektiv, og jeg vil bruge min stemme til at fremme de mindre bryggeriers interesser, så vi også i fremtiden kan fortælle om Danmark som en stolt ølnation med nogle af verdens bedste øl.”

 

Det er et lovende skridt for den danske ølindustri, når alle størrelser af bryggerier kan sidde ved samme bord og sammen skubbe grænserne for både øl og alt omkring det.

 

“Det er vigtigt for den danske ølbranche, at alle bryggerier har en mulighed for at blive hørt, store som små, og vi håber, at inklusionen af ÅBEN kan være med til at sikre, at den danske ølscene forbliver dynamisk og fremsynet,” siger Niels Torm.

 

ÅBEN
Bryggeriforeningen

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere