Nyheder

Nyhed

Jacobsens eksperimenter er klar til salg

Fra eksperimentel ølklub til salg på udvalgte barer og restauranter.


Del nyhed :

Det er to år siden Carlsberg lancerede deres ølklub, Experimental Brew Club, der løbende sender eksperimentelle prototyper af øl til deres medlemmer. I dag har ølklubben tusind medlemmer, og den første øl er nu klar til konsumering på udvalgte barer og restauranter under navnet ‘Jacobsen Experimental’.

 

Den første øl er en brut lager produceret udelukkende på lys hvedemalt og brygget med gærstammen Montrachet, der traditionelt bruges til hvidvin. Ale.dk har endnu ikke smagt på øllet, men Carlsberg skriver i en pressemeddelelse, at den har noter af grønne citrusfrugter. 

 

Det er Experimental Brew Club, der baner vejen for de eksperimentelle øl. Ølklubben, der blev lanceret med blot få hundrede medlemmer til i dag at have omkring 1.000 medlemmer og målet er at udvide til hele 10.000 inden for et par år. Indtil videre har medlemmerne, der har været med fra starten, smagt på 17 forskellige øl.

 

”I Carlsberg forsøger vi hele tiden at skubbe grænserne for, hvordan vi brygger øl. Og vi arbejder ud fra en præmis om, at jo mere feedback vi kan få, desto mere innovative kan Carlsberg være på ølfronten. Derfor er det et vigtigt skridt, at vores eksperimentelle øl nu også bliver tilgængelige på barer og restauranter, som et supplement til vores ølklub. Det er helt i tråd med Carlsbergs lange forskningstradition,” siger Birgitte Skadhauge, Vice President, Carlsberg Research Lab.

 

De eksperimentelle øl fra Carlsbergs ølklub bliver brygget i Valby, og er altså med til at holde traditionerne for ølbryg på det oprindelige Carlsberg i hævd. Om Jacobsen Experimental også brygges i Valby eller på det store bryggeri i Fredericia, melder historien dog ikke noget om. 

Øl
Carlsberg
Jacobsen

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere