Herlige humledrikke i Herning

Herlige humledrikke i Herning

"Smagsoplevelser, ølfortællinger og hygge". Dét er essensen af Danske Ølentusiaster Herning. *************************************************** Det er interessen i øl, der samler os, men smagsoplevelserne der deler vandene. Det fantastiske ved øl er nemlig, at der findes så mange forskellige stilarter, underkategorier og opfindsomme hybrider. Målet med vores smagninger er ikke at blive enige, målet er, at vi opdager øllets mangfoldighed og nyder nye smagsindtryk i hinandens selskab. *************************************************** Hver måned holder vi en ølsmagning, hvor vi hygger os med 7-8 smagsprøver fra et bryggeri, et land eller efter et udvalgt tema. Smagningerne plejer at lokke på den gode side af 30 ølentusiaster til, der mellem kl. 19-21 den første tirsdag i måned mødes på Fox and Hounds i Herning. *************************************************** Højt skum!

Vi vil så gerne skåle med dig

Man behøver hverken være hjemmebrygger eller vide noget som helst om øl for at være medlem. Det kan dog anbefales at have lyst til nye smagsindtryk og hygge med andre, der holder af den gode humledrik.

Hos os må du komme, som du er og medbringe dine helt egne og særlige smagspræferencer, men vi vil udfordre dig og på skamløs vis udsætte dig for nye smagsindtryk, når vi bevæger os rundt i øllets univers.