Herning
Herning
Nogle og 90 midt- og vestjyder er i dag medlem af Danske Ølentusiasters Lokalafdeling i Herning.
Vi holder ølsmagninger den første tirsdag i hver måned, hvor vi hygger os med 6-7 smagsprøver fra et bryggeri, et land eller efter et udvalgt tema. Ofte er det en af lokalafdelingens medlemmer, der står for aftenen, mens vi andre gange inviterer bryggeren selv på besøg. Smagningerne plejer at lokke cirka 25 entusiaster til.
Alle medlemmer er meget velkomne til smagningerne, men for at være sikre på, at der er øl nok til alle, vil vi gerne, at deltagere tilmelder sig en uge før mødet. Tilmelding sker ved at besvare invitationsmailen, via foreningens Facebookside (Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Herning) eller ved at ringe/skrive til lokalformanden.
Højt skum!

Højt skum
Man behøver hverken være hjemmebrygger eller vide noget som helst om øl for at være medlem. Det kan dog anbefales at have lyst til nye smagsindtryk og hygge med andre, der holder af den gode humledrik.