Lokalafdeling Djursland

Nyhed

Besøg af Kasper Brew

Kasper Brew fik ikke sit navn af, at der var en der hed Kasper, men det var faktisk 3 der hed Kasper, som alle stod bag baren på en lokal bar, så det gav vist helt sig selv.


Del nyhed :

De begyndte at teste forskellige ideer og opskrifter ud i et køkken på Nørrebro og da de alle havde den store kærlighed til Citra og Mosaic blev den første øl Haze of the rising sun, som var en New England IPA.

Tankerne gik dog snart mere på nogen af de mere oversete øltyper såsom Brown Ale og Westcoast IPA. De 3 Kaspere blev til 2 som yderligere spændte musklerne og begyndte at tænke fadlagret øl og snart var de første tønder indkøbt.

Mange af deres øl har hentydninger til musikken, hvilket kan ses på, at der er en LP på de fleste af deres øl. Her kan nævnes nogen af de øl, som vi smagte blandt andet Soul Swimming, som var en rigtig dejlig Saison, Rabrabra (Streisand), som var en Soul Ale, Månebarn en Hazy IPA lavet til minde om en musiker ven.

Der var mødt 34 (udsolgt) forhåbningsfulde medlemmer op for at høre på Kasper fortælle om sit øl og selvfølgelig ikke mindst at smage på det. Der var mange kommentarer og spørgsmål fra salen, som gjorde at der blev grinet en del ligesom alle blev gjort opmærksomme på, hvem Kasper er. Smagningen foregik på Birgers Bryghus, hvor vi blev godt vartet op af Lars og Karsten, som havde sørget for at der også var godt øl på hanerne. Det var rigtigt dejligt at se mange kendte ansigter ligesom det var endnu bedre at se flere nye ansigter, hvilket jo må betyde, at vi gør noget rigtigt, når vi til stadighed kan få nye medlemmer.

Kasper kommer fra en baggrund som revisor men ville gerne prøve noget, der ikke betød at sidde bag ved et skrivebord og så bød muligheden for at brygge noget øl sammen med Kasper og Kasper. De brygger i øjeblikket omkring 30.000 liter om året og Kasper har indset at hans dage bag et skrivebord så småt er ved at vende tilbage, da der er meget arbejde, der netop foregår bag et skrivebord. Kasper Brew prøver hele tiden at udvikle sig, hvilket vi som øl entusiaster selvfølgelig er meget glade for og vi ser frem til at smage mere fra Kasper Brew. Vil man benytte lejligheden til at besøge Kasper Brew i Hvidovre, så vil Kasper som regel være der om fredagen, man kan evt. lige give ham et kald inden man kører derind.

Vi smagte selvfølgelig andet øl end de 3 som allerede er nævnt.

Vi startede med Unknown, som betegnedes som en Havre Pilsner, ja der var i hvert fald 16,672% havre i den. Denne øl fik en 7. plads med 10 stemmer

Så var det Saison Soul Swimming, som fuldt fortjent fik en delt 2. plads med 27 stemmer øllen har en rigtig dejlig fylde.

Rabrabra (Streisand) en Sour Ale med rabarber smag fik den lidet anerkendende sidsteplads med kun 4 stemmer

Så blev det tid til en Hazy IPA, Månebarn som ligeledes fik en 2. plads med 27 stemmer – rigtig lækker IPA.

Lost Art var en Bitter DIPA og med 23 stemmer på 5. pladsen var den ikke lang fra 2. pladsen – lidt mere sødme så havde ligget i min top tre.

Så kom vi til julebryggene Xmas in Hollis 2021 og 2022 begge 2 Imperial Stout.

2021 som var tilsat Kakaonibs kom med 26 stemmer ind på en flot 4. plads kun 1 stemme fra 2. pladsen

2022 som var tilsat Vanille faldt ikke helt på samme måde i medlemmernes smag og sluttede på 6. pladsen med 16 stemmer.

Så kommer vi til aftenens sidste øl, som også sluttede på en suveræn 1. plads med 77 stemmer. Det er Joker & the Thief som er et blend mellem deres egen Barley Wine Intension og så en Imperial stout, som er brygget af en gæstebrygger, der i denne omgang var Jens Lynge Larsen fra Spybrew. En fuldstændig fantastisk øl, som jeg glæder mig til at smage igen til finalesmagningen.

Vi vil godt sige tak til Kasper, Birgers Bryghus samt alle de fremmødte for at danne rammen om en rigtig hyggelig aften.

Vi glæder os til at gentage successen igen og kan nævne følgende smagninger:

  • Oktober – finalesmagning
  • November – Juleøl
  • Januar – Sort smagning
  • Februar – 8 øl som Rene fra det Det Lille Bryggeri gerne ville have brygget.

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere