Nyheder

Nyhed

Referat (Coronahjælp til lokale bryggerier i regionen)

Fredag den 19. marts 2021 var det bestyrelsens tid til at prøve sig med den virtuelle smagsoplevelse


Del nyhed :

Og hvad ville være bedre end at støtte de lokale bryggeriers forsøg på at klare sig igennem hele dette COVID-19 mareridt, hvor det har været umuligt for bryggerierne at fremvise deres øl på lokale øl festival, afholdelse af fysiske smagsaftener, deltagelse i lokale markeder samt ikke mindst ingen levering til de pubber, barer og caféer, der normalt aftager en stor del deres øl. De fleste bryggerier har dog været gode til at tænke ud af boksen, hvilket vi har været utrolig glade for, da det har givet os mulighed for at nyde det gode øl og dette har vi så benyttet denne smagning til at vise nogen af de lokale bryggerier, at vi er glade for at de stadig holder ud.

Selve smagningen foregik på den måde, at hver enkelt medlem af bestyrelsen havde udvalgt et bryggeri og en af deres øl. Ib (Herslev Bryghus), Thomas (Det Lille Bryggeri), Claus (Thyras Bryg), Daniel (Musicon), Søren (Braunstein), Skjold (To Øl) og Jesper (Hornbeer). Der blev udbudt 25 smagekasser som heldigvis hurtigt var udsolgt og vi beklager, hvis der har siddet nogen, som gerne ville have været med men da vi er novicer inden for det virtuelle, valgte vi at holde det på et niveau, hvor vi også kunne følge med. Alle havde lavet et slideshow som kørte mens man fortalte om sin øl og alle havde mulighed for at stille spørgsmål i chatten, som så blev taget op efter fremlæggelsen og dette fungerede godt ligesom der var lidt tid inden næste øl kom til at der kunne blive talt frit fra leveren via teams. Skjold og Thomas prøvede at styre slagets gang, hvilket i det store hele forløb fint, dog var der nogen videoer, som desværre ikke kom med i fremlæggelsen og det er noget som vi vil prøve at tilrette til den næste smagning den 23. april, hvor vi udvider kredsen af bryggerier til at omfatte hele Danmark.

Vi smagte altså syv øl og her kom vi lidt omkring i smagene – hvor vi smagte en Sour på 3,7% med æble og den var ikke mere sour end at selv jeg syntes at den var en fornøjelse at drikke. Så gik vi i gang med en stærkt befrugtet belgier, som er en sød øl på 11%, der helst skal nydes iskold og som er tilsat en masse jordbær- og granatæble smag. 3. øl var en stout på 7%, som havde den dejlige sorte farve og det helt rigtige skum. Så gik vi over til en Brut Double IPA på 9%, som var dejlig afbalanceret og ikke var voldsomt humlet. Quadruplen på 10% var en god måde at starte på efter pausen og havde den tilpasse sødme, som betegner en quadruple. Så kom vi til de mere kraftige sorte øl og smagte på Imperial Coffee Stout på 11,5% hvor der var en rigtig god smag af kaffe, som sikkert deler vandene. Sidst fik vi en Russian Imperial Stout på 12%, som havde mange af de ting som kendetegner denne øltype.

Vi bad i starten om, at man meldte ind, hvor mange der sad og fulgte smagningen og vi fandt ud af at vi lige over 60 der delte de 25 smagekasser og som sædvanlig har vi en bred smag i Ringsted og alle øl fik endnu en gang stemmer. Der var lidt problemer med at indhente og afgive stemmerne og inden vi modtog stemmerne fra den sidste smagekasse, hvor der var 30 stemmer at give af, var der 3 øl med 7 stemmer imellem sig, der havde mulighed for at vinde. Det var ”Det skal fejres” der havde 71 stemmer, Godt Nytår 73 stemmer og Dirty Danish Oil 78 stemmer og afstemningen sluttede som følger med Dirty Danish Oil som kneben vinder:

  • Mark – Æble Sour 3,7%, Herslev Bryghus (35 stemmer)
  • Det skal fejres en stærkt befrugtet belgier 11%, Det Lille Bryggeri (81 stemmer)
  • En Stout 7%, Thyras Bryg (11 stemmer)
  • Godt Nytår Brut Double IPA 9%, Musicon (73 stemmer)
  • Dragonfly – girl with a balloon, Quadruple 10%, Braunstein (37 stemmer)
  • Goliat Imperial Coffee Stout 11,5%, To Øl (39 stemmer)
  • Dirty Danish Oil Russian Imperial Stout 12%, Hornbeer (84 stemmer)

Tak for en hyggelig aften og vi håber at se jer alle igen fredag den 23. april 2021

Referat

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere