Bestyrelsen var i det store hele utrolig tilfredse med de 7 smagninger, der blev gennemført – vi måtte desværre aflyse 2 smagninger grundet manglende forhåndstilmelding – et besøg hos Musicon i Roskilde samt Øl på Torvet (tidligere RØV). (Find beretning samt referat fra årsmødet i bunden af denne artikel)
Tak til RIF Herrefodbold fordi vi i sidste øjeblik kunne låne klubhuset.
De 7 smagninger der blev afholdt gik dog over al forventning, dog er der stadig plads til flere medlemmer, så her er en opfordring til alle jer medlemmer, der ikke har haft fornøjelsen at deltage i nedenstående smagninger – Tjek jeres medlemsmail eller gå ind på hjemmesiden under Ale.dk, hvor der allerede nu er adgang til flere smagninger.
Tilmeldingen går allerede nu fremragende og juleøl smagningen er allerede udsolgt ligesom der er stor tilmelding til Sort smagning i januar og 8 øl som René fra Det Lille Bryggeri gerne ville have brygget.
Disse 7 smagninger blev afholdt:
Besøg af Brian fra Wika i Køge
Reindeer Fuel fra Amager Bryghus - Søren
Juleøl 2022
DLB Vintage Julebryg 2022 barrel aged - Ib
Sort Øl 2023
Gorm the Old fra Fanø Bryghus - Skjold
Belgisk Batte 2023
Westvleteren 12 fra Westvleteren - Jens
Quiz med øl 2023
Winterkoninske Grand Cru 2020 fra Kerkom - Thomas
Sensommer/efterårsøl
Slide of Sunshine fra Bad Seed Brewing - Jens
Besøg af Kasper Brew
Joker & The Thief 2023 fra Kasper Brew – Thomas
De 7 smagninger var fordelt mellem bestyrelsesmedlemmerne, som kort fortalte om selve smagningen og deres oplevelser fra denne smagning – dette gav nogen rigtig gode fortællinger og det var ikke svært at høre at alle havde haft nogen rigtigt gode oplevelser med smagningerne, hvilket man på tilråbene også kunne høre at mange medlemmer havde haft.
Jeg må indrømme, at det er et af de stærkere finalefelter, at vi har haft i de 10 år vi har haft finalesmagning. Smagsløgene er også forskellige hos vores medlemmer, hvilket kan ses på at den øl der kom sidst havde opnået 16 stemmer mens nr. 1 havde fået 48 stemmer. Afstemningen gik som følger nedenfor:
DLB Vintage Julebryg 2022 - 48 stemmer
Winterkoninske Hapsengouse Grand Cru 2020 - 45 stemmer
Gorm The Old - 31 stemmer
Slide of Sunshine - 23 stemmer
Joker & The Thief 2023 - 22 stemmer
Westvleteren 12 - 21 stemmer
Reindeer Fuel - 16 stemmer
Alle øl var af høj klasse og det var en rigtig fantastisk smagning, hvor stemningen sædvanen tro var rigtig god og der blev snakket livligt henover bordene, så jeg synes at dem som har stået for de forskellige smagninger godt kan klappe sig selv på skulderen og sige godt gået.
Så kære medlemmer hvis i har lyst til at være en del af dette dejlige fællesskab, så skynd jer at tilmelde jer til de kommende smagninger
Højt Skum
Bestyrelsen
Hent beretningen fra formanden, her
Hent referatet fra årsmødet, her