Ølfestival

Esrum Kloster Ølfestival 2023

Nordsjællands hyggeligste ølfestival i det gamle kloster giver 20 % rabat til medlemmer af Danske Ølentusiaster

Her går selv den mest kræsne ølentusiast hjem med masser af smagsoplevelser og poserne fyldt af historiske øl, klosterøl, håndbryg, mikrobryg og lokalbryg – hvor dobbelt så mange bryggere som sidste år har meldt deres ankomst.

 

Dobbelt op på mikrobryg, håndbryg og klosterbryg

Mød brygmestrene fra danske nano- og mikrobryggerier. Smag deres øl, og få en snak om humle, gær, smagstilsætninger og meget andet. Svinger man forbi håndbryggerne, som Esrum Kloster slår et særlig slag for i år, smager man med garanti noget, man ikke har smagt før! Her kan både den garvede brygger og den nysgerrige øl aspirant blive klogere på typer af øl og selve ølbrygningen.

 

På Møllegården deler fagkyndige klosterøls-eksperter ud af viden og smagsprøver på klosterøl fra hele verden – Belgiske trappistøl, polsk munkebryg og øl brygget efter historiske opskrifter. Alt i alt vil publikum kunne smage øl fra 40 forskellige brygmestre – hvilket er en fordobling i forhold til sidste år.

 

Historien om øllet - for eksperter og amatører

Ølfestivalen i Esrum er en historisk festival, hvor man i historiske rammer får fortællinger og sjove facts om øl. Publikum kan overvære en stribe ”talks”, hvor inspirerende ølentusiaster og drikkekulturshistorikere vil fortælle om alt fra middelalderbryg, spontangær, vildgær og smagstilsætninger.

 

Ta’-med-hjem-butik og ølcafé

I ølbutikken kan man købe det smagte øl med hjem til senere brug. Og bliver man sulten, kan man gå ombord i snackboden eller slå sig ned i ølcaféen, der serverer øllede retter – hvor man med garanti får gris på gaflen!

 

Prisvindende Ølfestival

De Danske Ølentusiaster udpegede i efteråret 2017 Esrum Kloster som modtagere af den regionale ølpris som tak for den engagerede indsatsfor mangfoldigheden og spændvidden i øllets verden. Og man går ikke forgæves i år til Ølfestivalen, der er en hyldest til vores kulturs måske vigtigste ikon: øllet!

Tid og sted

17. juni 2023 kl. 11:00
Esrum Kloster

Pris og tilmeldingsfrist

Pris: 175 kr.

Tilmeld arrangement

Tlf: 48360400 kloster@esrum.dk Køb billet

Arrangementer

Type

Arrangør (1)

Periode

Type

Gem og luk

Arrangør

Lokalafdelinger i Region København
Lokalafdelinger i Region Nordsjælland
Lokalafdelinger i Region Fyn
Lokalafdelinger i Region Midtjylland
Lokalafdelinger i Region Midtvestsjælland
Lokalafdelinger i Region Nordjylland
Lokalafdelinger i Region Storstrøm
Lokalafdelinger i Region Sydøstjylland
Lokalafdelinger i Region Sønderjylland
Lokalafdelinger i Region Vadehavet
Lokalafdelinger i Region Østjylland
Gem og luk
Fra
Til
Gem og luk
Ingen arrangementer i område
Ingen arrangementer med dette filter
0 Resultater
Indlæs flere