Lokalafdeling Aabenraa

Lokalafdelingen blev stiftet 31. januar 2009 på Postholdergården. Vi dækker Aabenraa kommune og har cirka 90 medlemmer. Vi mødes cirka 7 gange om året til en ølsmagning. Ved nogle af møderne har vi også spisning. Prisen ligger for det meste på 175-200 kr. Første lørdag i september deltager vi i den landsdækkende Øllets Dag, som vi fejre sammen med lokale ølhandlere. Afdelingen arrangere også sammen med Arena Aabenraa en årlig ølfestival anden lørdag i november. Medlemsmøderne afholdes i Nygadehuset, Nygade 23a, 6200 Aabenraa, hvis ikke andet er nævnt.

Næste smagning

Mit liv med øl med Jannik Sahlholdt
lørdag d. 14. juni 2025,
kl. 19:00

I Nygade Huset

 

 

 
 

 



Den 14. juni får Danske Ølentusiaster Aabenraa besøg af Jannik Sahlholdt. Efter godt 20 år på den danske specialøls scene har han masser af gode historier fra branchen med til os og samtidig en kæmpe viden om øl. 
Jannik startede sit liv med øl som gæst på Ølbaren i Elmegade, blev så bartender og derefter barchef på den legendariske ølbar. Han var også den første barchef på den første Mikkeller Bar i Viktoriagade og har siden været barchef på mange andre ølbarer i København. I dag er han barchef på Pakhuset Braunstein på Køge havn. 
Jannik har været med til at starte bryggeriet Flying Couch, og har selv brygget sit eget øl på kontraktbryggeriet Sidekick Brewing. 
Igennem årene har Jannik etableret et kæmpe netværk fra branchen i både ind - og udland. I øjeblikket er han ved at uddanne sig til vinsommelier, så han er klar til spørgsmål omkring ”kampen” mellem øl og vin.
Til smagningen vil han præsentere en række øl fra Bryghuset Braunstein. 
Vi skal smage øl både fra BB-serien og fra Dragonfly-serien. 
Vi skal også smage øl fra andre bryggerier, som har en særlig plads i Janniks hjerte. 
Kom med til en aften i Nygadehuset med en af landets bedst uddannede bartendere, smag på godt øl og hør nogle gode røverhistorier fra ølrevolutionens start og frem til i dag. 

Sidste frist for tilmelding er den 10. juni.
 

Du tilmelder dig via NemTilmeld.

 

Tilmelding

Du tilmelder dig via nemtilmeld.

 

Prisen for smagningen er kr. 200,-

 

Følg din region og naboforeningerne

Er du sikker på, at du få nyhedsbreve fra din region "Danske Ølentusiaster Region Sønderjylland"?
Dem må du ikke ikke gå glip af, for de giver dig information om interessante ølbegivenheder i Sønderjylland.
I det kommende nyhedsbrev finder en ølkalender med ølbegivenheder i Sønderborg resten af året.

Sådan tilmelder du dig. Klik på "Vælg dine nyhedsbreve". Sæt under Regionerne flueben ved "Sønderjylland".

Måske skulle du også tilmelde dig nyhedsbreve fra dine nabo-lokalafdelinger. Husk at som medlem at Danske Ølentusiaster kan du deltage i arrangementer i alle landets lokalafdelinger.

Er du Facebook? Så kan du følge regionen og de tre lokalafdelinger i Sønderjylland:
- regionen: https://www.facebook.com/alesoenderjylland
- Haderslev: https://www.facebook.com/groups/184325164979914
- Sønderborg: https://www.facebook.com/groups/alesoenderborg
- Aabenraa: https://www.facebook.com/groups/1541952652762269